bymuseet i bergen museene | lepramuseet

Preken i St. Jørgen kirke (1800)

Den 5. februar 1800 opplevde befolkningen i Bergen nok en bybrann. 23 hus brant ned til grunnen, og mange ble husløse. Også Nykirken, som var gjenreist etter en bybrann i 1756, ble offer for flammene.

Brannen var tema for kandidat Lauritz Augustinius Rodtwitts preken i St. Jørgens Hospitals kirke 14. februar, som var fastelavenssøndag. I motsetning til lemmene på St. Jørgens Hospital, må Rodtwitt ha vært tilstede da Nykirken sto overtent uken i forveien. Hans malende øyenvitneskildring har sikkert gjort inntrykk på pasientene på hospitalet.

Rodtwitts preken ble trykt hos Dahls Efterleverske i Bergen samme år. Den lille trykksaken ble innlemmet i museets samlinger i oktober 2003. Vi bringer her noen korte dramatiske utdrag.

 

 

Prædiken

paa

Fastelavens Søndag,

holden

til Høymesse i St. Jørgens Hospitals Kirke,

i Anledning af

Ildebranden i Bergen

den 14de Februarii 1800.

 

af

Lauritz Augustinius Rodtwitt,

Candidat i Theologien.

  Bergen, 1800

Trykt i Hs. Kongel. Majests. priviligerede Bogtrykkerie,

hos R. Dahls Efterleverske.

 

At Ilden er blant Natur-Kræfterne den frygteligste, at den, uforsigtig behandlet, kan anrette de største Ødelæggelser, er en Sandhed, som Erfarendhet, saa ofte tilforn, og nu atter for faae Dage siden har lært denne Byes Indvaanere, da en ikke ubetydelig Deel av Staden blev et sørgeligt Offer for dens rasende Flammer, Ja mine Tilhørere! vor Bye var i hin rædselfulde Aften en Skueplads for de sørgeligste Tildragelser; Nattens høytidelig rause Mørke forhøyede Luens majestætisk frygtelige Udsende, Angest og Skræk malede sine bleege Træk i alle Ansigter, vi saae, ikke allene vore Medborgeres Huuse, men ogsaa Religionens hellige Tempel at fortæres af Ilden et Tempel, om hvilket vi med Grund kunde sige til enhver Fremmed, som besøgte vor Bye, som Disciplene til JEsum, om Jerusalems: See! hvilke Steene og hvilke Bygninger; men aldrig skulde det have faldet nogen ind, som saae denne Kiempe-Bygning, der syntes at kunde trodse alle ødelæggende Uhæld, at sige om den, som JEsus om hiin: Der skal ikke lade Steen paa Sten, som jo skal nedbrydes; og dog saae vi den i faa Timer forvandlet til sørgelige Askehobe. Og nu den megen Kummer, som gjennemborede deres Barm, der saae sine Boeliger brændende. Hvo kunde vel komme nær til Staden, og skue denne Jammer, uden at græde over den [...]"

Ney! kun Broder-Kierligheds hellige Ild opfyldte Borgerens Bryst, og indgav ham Mod til at kiæmpe mod den overhaandtagende Lue til at rædde, hvad ræddes kunde av hiine ulykkelige Medborgeres Eiendeele; man saae hine Ruslands kiække Krigere, besjælede af Mod og Trofasthed, at giøre eet med Byens Hæderlige Borgere, for at standse den Blussende Ild [...]

Det var saare Frygteligt at skue hiin lysende Ildstøtte, som bølgede sig mod Skyen, da Kirkens Taarn gik op i Røg; det var rædsel-fuldt at høre hiin gyselige Bragen, som Klokkernes Fald foraarsagede; det talede alt tilhobe til hver angerfuld Tilskuer om de skrækkeligste Ødelæggelser [...]

 

Les mer om bybrannen i 1800 og de mange andre dramatiske bybrannene i Bergen på Bergenskartet.

Del dette med andre:
Bilde til: 387_0